Overanalyserer du? Bekymrer du dig? Kan du ikke slappe af?
Metakognitiv terapi og stresscoaching i Aarhus C til dig, der er overbelastet
Velkommen hos Birgitte Martiny
Jeg er psykoterapeut, stresscoach og metakognitiv terapeut i Aarhus C og tilbyder både online-samtaler og forløb i min praksis.
Hos mig får du et frirum. Et sted, hvor det er trygt at tale om det svære – og hvor forandringen ikke bare er mulig, men mærkbar.
Når livet, hverdagen eller arbejdsmiljøet ikke fungerer, som det burde, kan det være svært at finde løsningen alene. Det kan føles som at sidde fast i mønstre, man ikke selv kan bryde. Måske er energien væk. Måske er glæden forsvundet. Eller måske er bekymringerne blevet for mange.
Er du klar til at tage første skridt mod en forandring?
Book en uforpligtende forsamtale.
Metakognitiv terapi og stresscoaching til dig, der er overbelastet indeni, men holder skindet på næsen
Mistrivsel kan se ud på mange måder: Som stress, angst, tristhed, uro, lavt selvværd, en livskrise eller følelsen af at være helt ude af kurs og have mistet sit anker. Uanset hvad, gør det noget ved os.
Men når vi begynder at arbejde med det, opstår der ofte en lettelse. En ny ro. Og langsomt vender energien og retningen tilbage.
Som certificeret psykoterapeut, stresscoach og metakognitiv terapeut i Aarhus C hjælper jeg dig med at skabe balance og trivsel i dit liv. Jeg arbejder med målrettede samtaleforløb, som altid tilpasses den enkeltes udfordringer og behov. Du får enkle, konkrete redskaber med hjem, så du øver dig imellem sessionerne og derved skaber varig forandring.
Jeg arbejder primært ud fra metoder fra den kognitive 3. bølge, som bl.a. omfatter ACT (Acceptance and Commitment Therapy), metakognitiv terapi og mindfulness – dvs. anerkendte og evidensbaserede adfærdsterapiformer, hvor effekten er særdeles veldokumenteret.
Terapien sætter fokus på sammenhængen mellem følelser, tanker og handlinger og hjælper dig til at leve et nærværende liv i overensstemmelse med dine værdier, hvilket er altafgørende for, at du trives.
Hvad kan en psykoterapeut, stresscoach og metakognitiv terapeut i Aarhus C hjælpe dig med?
Som erfaren og certificeret psykoterapeut MPF, stresscoach og metakognitiv terapeut hjælper jeg både private og offentlige institutioner – online, i min praksis i Aarhus C eller på arbejdspladsen.
Min mission er at hjælpe mennesker med at ændre det, der ikke fungerer i deres liv. Ligegyldig hvad du kommer med, møder jeg dig ufordømmende med respekt, omsorg og nærvær i et fortroligt rum, lige der hvor du er i dit liv. Hos mig kan du trygt være dig selv.
Jeg har tavshedspligt, så du kan dele dit inderste og starte din forandringsproces med støtte fra mig. Vi udforsker årsagerne til dine udfordringer, og vi finder de ressourcer, du har – både de bevidste og de ubevidste – til at skabe de forandringer, du ønsker.
Er du nysgerrig på, hvordan et forløb kunne se ud for dig?
Læs mere på de følgende sider, eller kontakt mig for en uforpligtende samtale.
Hvem er det for?
Et forløb hos mig er måske noget for dig, hvis du kan genkende noget af det her:
- Du overtænker, og hjernen er konstant på overarbejde
- Du bekymrer dig om ting, du ikke kan kontrollere
- Du har svært ved at koncentrere dig eller fastholde fokus
- Du er hård ved dig selv og stiller høje krav
- Du føler dig træt, men kan ikke forklare hvorfor
- Du fungerer udadtil, men er overbelastet indeni
- Du er bange for ikke at kunne holde til presset i længden
- Du har mistet glæden eller overskuddet til det, der plejer at give dig energi
Du behøver ikke at være helt opgivende for at have brug for hjælp. Mange af mine klienter fungerer på overfladen, men ved, at noget indeni eller i deres liv ikke er, som det skal være.






samtaler der forandrer
Gratis og uforpligtende forsamtale online eller pr. telefon
