Her ligger min praksis
// Psykoterapeut og stresscoach Birgitte Martiny – Samtaler der forandrer
Nogle kan blive lidt nervøse, inden de skal til en første samtale et sted, de ikke kender. Hvor er indgangen? Hvordan kommer jeg derind? Og hvordan ser praksissen egentlig ud?
Derfor har jeg lavet denne lille video, hvor jeg viser dig hele vejen fra gaden og ind til min praksis, så du ved, hvad du kan forvente, næste gang du skal besøge mig.
Sådan finder du vej
Min praksis ligger på M.P. Bruuns Gade 59, 8000 Aarhus C. Når du ankommer, trykker du på den nederste knap på dørtelefonen, hvor der står Martiny, så lukker jeg dig ind.
Derfra går turen op ad trapperne, hvor du kommer direkte ind i mit hjem og min praksis. Her sætter jeg mig i lænestolen, og du skal sidde i sofaen, så vi sidder over for hinanden, når vi taler sammen.
Ro midt i byen
Noget af det, mange hurtigt lægger mærke til, er, hvor stille der er. Selvom vi befinder os midt i Aarhus C, og der er larm ude på gaden, er der fuldstændig stille og roligt inde i min praksis. Den ro er der, netop fordi vi skal kunne tale sammen om det, der rører sig hos dig, og det, du har brug for, at vi får snakket om.
Så, nu ved du, hvordan du finder frem til min praksis, og hvordan du kommer ind.
Nysgerrig på, om terapi kunne være noget for dig?
Det kan være svært at vide, om terapi er det rigtige næste skridt for dig. Derfor tilbyder jeg en gratis afklarende samtale, hvor vi kan tale om din situation, og hvor du kan vurdere, om jeg er det rette match for dig.
Der er ingen forpligtelser, men mulighed for at blive klogere på, hvad du har brug for.
Min praksis ligger på M.P. Bruuns Gade 59, 8000 Aarhus C, lige ved siden af Føtex Food.
Du trykker på den nederste knap på dørtelefonen ved indgangen, hvor der står Martiny, så lukker jeg dig ind.
Nej, det er der faktisk ikke. Selvom der er larm ude på gaden, er der fuldstændig stille og roligt inde i min praksis, så vi kan tale uforstyrret sammen.
Du bliver budt indenfor i mit lyse, rolige lokale. Her sætter vi os over for hinanden, mig i lænestolen og dig i sofaen, så vi har mulighed for god øjenkontakt under samtalen.
Ja, jeg tilbyder både samtaler i Aarhus C og online, det er helt op til dig og dine behov.
