Om stress og motion
// Stresscoach Birgitte Martiny – Samtaler der forandrer
”Motion er vigtig for at modvirke stress, men vær opmærksom, hvis du er alvorligt stresset”
Motion er en af de måder, jeg holder mig sund i sjæl og krop på og dermed holder stress fra døren. Jeg kan lide at løbe og gør det et par gange om ugen, hvor jeg får en halv times tid for mig selv, tømmer hovedet og nyder naturen omkring mig. Jeg hører aldrig musik eller podcast, men giver min hjerne en pause ved at fokusere på, hvad jeg sanser omkring mig: fuglefløjt, blæst, bølgeskvulp, en bil. Jeg mærker vinden og indsnuser skoven og stranden.
Ingen tvivl om, at motion kan forebygge stress. Motion er godt for vores fysiske og mentale helbred, fordi det fremmer udskillelsen af endorfiner, også kaldet ”lykkehormoner”, og motion reducerer kortisol, som er et stresshormon. Bare en lille gåtur er bedre end at blive i sofaen. Det er sjældent, man fortryder en gå- eller løbetur. Det er dejligt, når man kommer af sted. Man har det godt bagefter, og man sover bedre om natten, når man får sig rørt.
Ja, motion har mange fordele, men hvis du er stresset, skal du være opmærksom på dit motionsniveau.
Stop op ved stress
Motion kan forværre din stress, hvis du er alvorligt ramt af stress og presser dig selv for meget i forvejen. Motion kan forstærke dit kontrol- og præstationsbehov og blive et forsøg på at flygte fra dine stressende tanker. Det kan blive en ond spiral, der gør dig mere overbelastet og syg. Derfor er det vigtigt at tilpasse niveauet, så motionen fremmer afslapning og velvære og ikke forværrer stresssymptomerne.
En lang løbetur, hvor du løber på tid, eller hård træning i fitnesscentret, hvor du udfordrer dig selv, kan fastholde dig i stressen og forværre den. Du har ikke brug for at præstere og fx løbe en halvmaraton, når du er stresset. Hele dit system er hele tiden på overarbejde, og du kan have svært ved at finde ro og lave ingenting, når du er meget stresset. Derfor skal du øve dig. Du skal lære at lave meget lidt i langsomt tempo, uden pres, uden pligt og uden at skulle præstere noget som helst. Du skal lære at være til stede i det, du gør, i stedet for at være i dine stressede tanker og i din konstante uro og rastløshed. Det er vejen ud af din stress.
Da jeg var allermest stresset og blev sygemeldt, stoppede jeg i en periode med at løbe, fordi det ikke gjorde mig noget godt. Det holdt mig kun fast i at gøre ting, jeg faktisk ikke orkede, og hvor jeg skulle præstere og tvinge mig selv. Jeg fandt ud af, at jeg slet ikke havde lyst, men det kunne jeg ikke mærke i starten, fordi jeg bare kørte på autopilot. Derfor var det meget svært for mig i starten ikke at løbe. Jeg var rastløs og urolig og brugte løbeture som en slags flugt fra min overbelastede hjerne. Jeg kunne slet ikke mærke mig selv, og hvad der var godt for mig.
Først da jeg begyndte at give hjernen og kroppen ro, stoppede med at presse mig selv og kræve mere af mig selv, end der var sundt, begyndte jeg at få det bedre.
Først da jeg begyndte at give hjernen og kroppen ro begyndte jeg at få det bedre.
Find balancen igen
Jeg begyndte at gå langsomme ture i stedet for at løbe. Jeg skulle ikke nå noget, men bare øve mig i at være til stede i det, jeg lavede lige nu, nemlig at gå en tur. Jeg øvede mig i at være i uroen og rastløsheden uden stimulanser som lydbøger eller telefonsamtaler i øret, og det var en stor udfordring for mig. Jeg øvede mig i at sanse og være nærværende. Det var svært, fordi hjernen kørte i højt tempo, og hele mit system var overbelastet. Men efterhånden faldt hjernen mere til ro, og jeg nød gåturene. Jeg lagde mærke til lydene omkring mig, alle farverne, og jeg mærkede vinden i håret igen. Jeg genfandt kontakten til mig selv og kunne begynde at mærke mig selv igen og dermed også, hvad jeg egentlig havde lyst til, og hvad der var godt for mig.
Jeg begyndte igen at løbe korte ture ind imellem, men kun når jeg havde lyst. Og i starten var det virkelig svært at være helt sikker på, om jeg overhovedet havde lyst. Det var en følelse, jeg skulle genopdage, og jeg måtte prøve mig frem. Jeg skulle i det hele taget øve mig i at gøre ting af lyst og ikke af pligt. Det var ikke let, fordi jeg så længe ikke havde lyttet til mig selv og ikke længere kunne mærke, hvad der var godt for mig.
I dag ved jeg udmærket, hvornår jeg har lyst til en løbetur, og hvornår jeg ikke har. Der kan godt være perioder, hvor jeg holder pause og laver anden motion i stedet for, og det er fint.
søg hjælp, hvis du ikke selv kan finde balance igen!
Husk ved alvorlig stress:
Øve dig i at: