Kan du ikke slukke for tankerne?
Mindfulness er ikke, hvad du tror
// Stresscoach Brigitte Martiny – Samtaler der forandrer
Mindfulness handler ikke om at fjerne tanker og følelser. Det kan vi ikke. Det handler om at acceptere, at de er der, uden at skulle kæmpe imod dem og uden at fokusere på dem.
Mange tænker, at mindfulness handler om at tømme hovedet for tanker. Det gør det ikke. Og det er faktisk en af grundene til, at så mange opgiver det igen, fordi de bliver frustrerede og tror, de gør det forkert.
Hvad er mindfulness egentlig?
Mindfulness er opmærksomhedstræning, hvor du øver dig i at være til stede i nuet uden at dømme det, du oplever. Du retter fokus mod det, der sker lige nu, i stedet for at blive fanget af tanker om fortiden eller bekymringer om fremtiden.
Jeg bruger ofte elementer af mindfulness i min praksis som stresscoach og psykoterapeut. Mindfulness virker nemlig rigtig godt til at få hele systemet i ro. Det handler om at lære at styre, hvor du placerer din opmærksomhed, fremfor at blive opslugt af dine tanker.
Når du praktiserer mindfulness, lærer du at:
- Stoppe op og komme i kontakt med nuet, når du bliver opslugt af negative tanker og følelser
- Lade bekymringer og grublerier passere uden at blive fanget i dem
- Se tanker som noget adskilt fra dig selv, nemlig kognitive processer i hjernen, du er adskilt fra
- Bruge dine sanser til at finde tilbage til det, der er her og nu
Hvorfor virker det?
Når vi er stressede, angste eller triste, har hjernen en tendens til at blive opslugt af negative tanker, og så handler vi automatisk på dem. Tankerne styrer os, i stedet for at vi styrer dem.
Mindfulness bryder den automatik. Du lærer at observere dine tanker i stedet for at blive et med dem. På den måde vil du opleve mere ro, balance og nærvær, selvom din hverdag er travl.
Prøv "Giv slip"-øvelsen (3-5 min.)
Brug denne øvelse, næste gang du opdager, at du er fanget i dine tanker og har mistet forbindelsen til verden omkring dig:
- Sæt dig og placer dine fødder sikkert mod gulvet, så du mærker underlaget under dig
- Luk øjnene, eller fæstn blikket på et fast punkt
- Læg mærke til, hvordan du er støttet nedefra, og hvordan du mærker det op igennem dine ben
- Observer din vejrtrækning. Læg mærke til, hvordan den strømmer ud og ind
- Læg mærke til, hvad du sanser: hvad kan du høre, se bag dine øjenlåg, lugte, smage og føle på din hud?
- Flyt opmærksomheden til dine tanker. Læg mærke til, hvor de er i dit hoved, og hvordan du oplever dem: som en stemme, billeder, ord eller lyde?
- Obsérv tankerne komme og gå. Indimellem bliver du fanget af dem. Det er helt normalt og sker for os alle. Så snart du opdager det, går du bare videre med øvelsen
- Åbn øjnene. Se dig omkring, og læg mærke til, hvad du kan se og høre. Vær til stede lige der, hvor du er, og i det, du gør
Du kan bruge øvelsen hjemme, på arbejde eller når du mærker uroen begynde i løbet af dagen. Selv få minutter gør en forskel. Og husk, at det kræver øvelse at blive mindful. Øv dig hver dag, og læg mærke til, hvordan det bliver nemmere.
Vil du have en lignende øvelse, hvor du bliver guidet af min stemme? Så kan du hente min gratis miniguide her: birgittemartiny.dk/kaste-anker-lydoevelse
Føles tankemylderet svært at slippe?
Hvis du oplever, at dine tanker ofte kører i ring, eller at det kan være svært at finde ro – selv når du prøver forskellige øvelser – kan det være hjælpsomt at få støtte til at forstå mønstrene bag det. I samtaler arbejder vi med både tanker, følelser og nervesystemet, så du gradvist kan få mere ro, overblik og mental frihed i hverdagen.
Hvis du er nysgerrig, er du velkommen til en uforpligtende samtale med mig.
Mindfulness er opmærksomhedstræning, hvor du øver dig i at være til stede i nuet uden at dømme dine tanker og følelser.
Nej. Mindfulness handler ikke om at fjerne tanker, men om at observere dem uden at blive fanget af dem.
Ja, mindfulness kan hjælpe med at skabe mere ro i kroppen og mindske følelsen af stress, uro og tankemylder.
Det behøver ikke tage lang tid. Selv få minutter om dagen kan gøre en forskel og hjælpe dig med at skabe mere nærvær og ro.
Det er helt normalt, at mindfulness føles svært i starten – især hvis kroppen er meget stresset. Det kræver øvelse, og nogle gange kan det være hjælpsomt at få støtte undervejs.
Vil du have mere ro i dine tanker i hverdagen?
Hvis du arbejder med mindfulness mod tankemylder, kan det være et tegn på, at du søger mere ro, nærvær og en pause fra de mange tanker, der fylder.
Jeg deler jævnligt enkle øvelser, refleksioner og viden om stress, tankemylder og mental ro, som kan hjælpe dig med at skabe mere balance i hverdagen.
