Selvkritik og lavt selvværd:
Sådan stopper du den indre stemme
// Stresscoach Brigitte Martiny – Samtaler der forandrer
Kender du den stemme inde i dig, der siger, at du ikke er god nok? At du burde have gjort det anderledes, at andre klarer det bedre, eller at du ikke fortjener at have det godt? Det er selvkritikken. Og for mange er den så indgroet, at den føles som en del af én selv. Som om den bare er sandheden. Det er den ikke. Og du kan lære at forholde dig anderledes til den.
Hvad er selvkritik egentlig?
Selvkritik er en indre stemme, der bedømmer, sammenligner og finder fejl. Den opstår ofte tidligt i livet som en form for beskyttelse. Måske lærte du, at du skulle gøre dig umage for at blive accepteret. Måske voksede du op med høje forventninger eller kritik fra omgivelserne. Og så overtog hjernen den rolle selv.
Problemet er, at selvkritikken sjældent motiverer. Den tapper energi, skaber uro og holder dig fast i en fornemmelse af ikke at slå til.
Lavt selvværd og selvkritik hænger tæt sammen. Lavt selvværd er ikke, at du mangler selvtillid i konkrete situationer. Det er en dybereliggende fornemmelse af, at du som person ikke er god nok, ikke er værd at holde af, eller ikke fortjener at have det godt.
Hvad sker der i hjernen?
Når selvkritikken kører, aktiverer den det samme stresssystem i kroppen, som hvis der var en reel trussel. Kroppen reagerer med spænding, angst og beredskab. Det er præcis det samme som ved ydre stress.
Inden for metakognitiv terapi og ACT arbejder man med at ændre forholdet til de selvkritiske tanker, ikke ved at overtale sig selv til at tænke positivt, men ved at lære at se tankerne som det, de er: Tanker. Ikke fakta. Ikke sandheder om dig som menneske.
Tre ting, der hjælper
- Læg mærke til selvkritikken uden at tro på den
Det første skridt er at blive opmærksom på, hvornår den indre stemme tager over. Bare registrer det: ”Nu er selvkritikkeren i gang”. Du behøver ikke gøre noget ved den. Du behøver ikke overbevise dig selv om det modsatte. Bare læg mærke til, at det er en tanke, ikke en kendsgerning.
- Behandl dig selv, som du ville behandle en god ven
Det er et af de spørgsmål, jeg ofte stiller mine klienter: ”Hvad ville du sige til en god ven i den samme situation?”. Næsten altid er svaret meget kærligere end det, de siger til sig selv. Det er en øjenåbner for mange. Og det er et godt udgangspunkt for at begynde at behandle sig selv med mere venlighed.
- Skab afstand til tankerne Inden for ACT kalder man det defusion. Det handler om at se dine tanker udefra i stedet for at være fanget i dem. En enkel måde at øve det på er at sige til dig selv: ”Jeg har en tanke om, at jeg ikke er god nok”, i stedet for bare at tænke: ”Jeg er ikke god nok”. Den lille forskel skaber afstand og minder dig om, at tanker ikke er virkelighed.
Du finder flere øvelser til at arbejde med selvkritik og afstand til tankerne på min hjemmeside her: https://birgittemartiny.dk/oevelser-og-guides/
Det kan ændres
Mange af mine klienter har båret på selvkritikken i årevis. De er vokset op med den og tror, at det er sådan, de er. Men selvkritik er ikke en del af din personlighed. Det er et mønster, du har lært. Og mønstre kan læres om.
Det kræver tid og øvelse. Men det er muligt. Og det gør en kæmpe forskel for, hvordan du har det med dig selv og dit liv.
Er du klar til at arbejde med din indre selvkritiker? Så er du velkommen til at booke en gratis afklarende samtale, hvor du kan vurdere, om et forløb hos mig kunne være noget for dig. Jeg arbejder som psykoterapeut og stresscoach i Aarhus C og tilbyder også samtaler online.
Selvkritik er en indre stemme, der vurderer og finder fejl. Den føles ofte sand, men er et tillært mønster – ikke en objektiv sandhed.
Selvkritik opstår ofte tidligt i livet som en strategi til at blive accepteret, undgå fejl eller håndtere høje forventninger.
Ja. Når den indre kritik bliver konstant, kan den påvirke din grundlæggende følelse af værdi og skabe lavt selvværd.
Man stopper dem ikke direkte, men lærer at forholde sig anderledes til dem – fx ved at skabe afstand og se dem som tanker, ikke fakta.
Defusion er en metode fra ACT, hvor du lærer at adskille dig fra dine tanker, så de ikke styrer dine følelser og handlinger.
Ja. Selvværd er ikke fastlåst, men et mønster, der kan ændres gennem træning, terapi og nye måder at forstå sig selv på.
Få mere ro i dit indre liv
Hvis du kæmper med selvkritik eller et lavt selvværd, kan små indsigter og øvelser gøre en stor forskel over tid.
I mit nyhedsbrev deler jeg enkle metoder og refleksioner, du kan bruge i hverdagen.
